Slide background
Meld dig ind i PLS

Som medlem får du: Fagblade + Rådgivning + Rabatkort + Billige Forsikringer + Kurser og meget mere...

MELD DIG IND

88 kr.

Pr. måned

Slide background

Din studieorganisation

PLS arbejder med at forbedre pædagogstuderendes vilkår og sikre den bedst mulige pædagoguddannelse.

MELD DIG IND

88 kr.

Pr. måned

Slide background
Råd & vejledning, når du har brug for det...

Som medlem af PLS får du adgang til personlig vejledning og rådgivning om pædagoguddannelsen og praktikkerne.

LÆS MERE

Slide background

MEDLEMSFORDELE

Som medlem af PLS har du mange fordele:

Gratis fagblade...

Rådgivning og vejledning...

Rabatter...

Billig studieforsikring...

Gratis eller billig A-kasse

Kurser...

Læs mere...

ok21jafstemning ny

VIL DU VIDE MERE OM PLS?

 Bliv ringet op af PLS, og hør hvordan vi kan hjælpe dig KLIK HER

NYHEDER

NYHEDER

Pædagoguddannelsens opbygning

Her finder du information om selve uddannelsens studiemæssige opbygning. Det er en beskrivelse af moduler og indhold, der tager udgangspunkt i bekendtgørelse 354, om uddannelse til professionsbachelor i pædagogik.

Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog er en mellemlang videregående uddannelse, som tager 3,5 år. Uddannelsen består af en række moduler, som er tilrettelagt med udgangspunkt i først de fællesfaglige og derefter de specialiseringsfaglige.

Udover den klassiske uddannelsesform, kan man også læse til pædagog på mere alternative måder. Læs mere om dem her, ved at klikke dig ind på områderne og retningerne nedenfor.

Fællesdelen - Den første del af uddannelsen

Fællesdelen, der også kaldes pædagogens grundfaglighed, strækker sig over første studieår og første modul på andet studieår – svarende til 70 ECTS-point ud af de i alt 210 ECTS-point på uddannelsen.

Fællesdelen skal klæde de studerende på til det pædagogiske arbejde, og give kompetencer til professionelt at støtte og facilitere børn, unge og voksnes udvikling, læring, trivsel og dannelse.

Konkret arbejdes der bl.a. med pædagogiske teorier, menneskers fysiske og psykiske udvikling, kønsidentitet, kultur og det at arbejde med forskellige former for viden og færdigheder. Derudover arbejdes der også med kommunikation, etik, pædagogprofessionens udvikling og samfundsmæssige kontekst. Endelig arbejdes der med praktiske elementer som musik, drama, natur og udeliv, mediefag, idræt osv.

Den første praktikperiode på uddannelsen ligger på fællesdelen og tæller 10 ECTS-point.”

I praksis er det sådan, at alle de studerende starter sammen på uddannelsen. Først ved udgangen af 2. semester fordeles specialiseringer og den første lønnede praktik.

Grundfaglighedsdelen

Grundfaglighedsdelen indeholder 3 områder:

1) Pædagogiske miljøer og aktiviteter.
2) Profession og samfund.
3) Pædagogens praksis – 1. praktik.

Nedenstående beskrivelser kommer fra bekendtgørelse 211 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog:

Område 1: Pædagogiske miljøer og aktiviteter.
Området retter sig mod centrale videns- og færdighedsmål, som danner et fagligt pædagogisk udgangspunkt for det samlede pædagogiske arbejdsområde.

Kompetencemål:
Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg.

Område 2: Profession og samfund.
Området retter sig mod den samfundsmæssige og historiske kontekst for pædagogprofessionens virkefelt og aktuelle vilkår.

Kompetencemål:
Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng.

Område 3: Pædagogens praksis – 1. praktik.
Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetencemål:
Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

PLS blander sig som udgangspunkt ikke i enkeltsager om fordelingen af specialiseringer. Vi går gerne i dialog om de generelle vilkår for fordelingen, og den praksis, som ligger til grund for fordelingerne. Men vi tager ikke stilling til, om nogle studerende fortjener en given specialisering mere end andre.

Specialiseringsdelen

Pædagoguddannelsen fik i 2014 tre specialiseringer. Det betyder at man som studerende kan vælge at specialisere sin uddannelse, indenfor et af tre definerede områder. I praksis viser det sig, at antallet af specialiseringer ikke er baseret på de studerende ønsker, men på udregninger, baseret på behovet for arbejdspladser. Det vil sige at selvom du fx drømmer om, at arbejde på det specialiserede område og kommer med erfaring herfra, betyder det ikke nødvendigvis, at du som studerende kan få denne specialisering.

Dermed er specialiseringerne som følger:
Dagtilbudspædagogik
Skole- og fritidspædagogik
Social- og specialpædagogik

Indenfor de tre specialiseringer er relevante moduler, som skal indeholde det af styrelsen definerede faglige indhold.

Område 3: Relation og kommunikation – 2. praktikperiode.
Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation.

Kompetencemål:
Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer.

Tværprofessionelt element

Det tværprofessionelle element drejer sig om tværprofessionelt samarbejde. Området retter sig mod samarbejde om indkredsning og udvikling af helhedsorienterede løsninger på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor.
Kompetencemål: Den studerende kan identificere, analysere og reflektere over tværprofessionelle og tværsektorielle dilemmaer og potentialer og skal indgå i, koordinere og lede helhedsorienterede og tværgående samarbejdsprocesser.

Fire praktikperioder, svarende til henholdsvis 10, 30, 30 og 5 ECTS-point.

Som beskrevet er den første praktik placeret i studiets første del - fællesdelen. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point. Den første praktik tilrettelægges som en ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen.

Anden og tredje praktik er de to specialiseringspraktikperioder der hver svarer til 30 ECTS point. Anden og tredje praktikperiode tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer.

I hver af de to 6-måneders praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I begyndelsen af anden praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen.

Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer.

Bachelorprojekt, svarende til 15 ECTS-point.
Som beskrevet er pædagoguddannelsens fjerde praktik placeret på 7. Semester, for at der i praktikken kan indsamles empiri til bachelorprojektet.
Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling.
Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis.
Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger.

Bekendtgørelsen
De formelle bestemmelser for hvordan din uddannelse skal forløbe og hvilke rettigheder og pligter du har som studerende, finder du i ”Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog”. Den seneste er vedtaget af Folketinget i 2014. Loven giver undervisningsministeren ret til at fastsætte mere detaljerede bestemmelser for pædagoguddannelsen. Disse bestemmelser kan du finde i ”Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog”. Det er loven samt bekendtgørelsen, der er bestemmende, hvis der opstår tvivlsspørgsmål eller andet.

I bekendtgørelsens står der, at de enkelte uddannelsesinstitutioner skal fastsætte nærmere regler om uddannelsen. Blandt andet regler om praktikuddannelsen, specialiseringens indhold, og hvordan uddannelsen nærmere bliver tilrettelagt. Reglerne kan du finde i studieordningen, der gælder for netop dit uddannelsessted.
Du kan finde bekendtgørelsen og andre væsentlige love og regler for pædagoguddannelserne her.

Studieordningen
Det er i studieordningen, at de nærmere regler for pædagoguddannelsen på professionshøjskolerne kan findes. Det er her du som udgangspunkt finder det væsentlige for netop din uddannelse og dit uddannelsessted. Studieordningen er opdelt i en fællesdel og en institutionsdel. Fællesdelen gældende for alle de professionshøjskoler som udbyder uddannelsen. Heri beskrives blandt andet krav til bachelorprojekt, specialiseringerne og de afsluttende prøver. Instititutionsdelen er derimod rette mod den enkelte professionshøjskole. Institutionsdelen skal blandt andet indeholde beskrivelser af moduler i uddannelsen, tilrettelæggelse af praktikkerne, prøverne, merit, deltagelses- og mødepligt m.v.
Det betyder, at mange spørgsmål om studiet og tilrettelæggelse af det kan afklares ved at kigge i studieordningen.

ECTS point
For at (pædagog)uddannelsen kan blive målt i forhold til andre videregående uddannelser både nationalt og internationalt, er der indført de såkaldte ECTS-point. Forkortelsen står for European Credit Transfer System. En uddannelse skal indeholde et vist antal point, for at den kan blive godkendt. Pædagoguddannelsen kræver 210 ECTS-point. I bekendtgørelsen for pædagoger står der beskrevet hvor mange ECTS-point hvert modul giver. Pointene har ikke noget at gøre med, hvor meget direkte undervisning du modtager, men den arbejdstid som undervisningen udgør sammen med dit eget arbejde med fx forberedelse, læsning, opgaver eller andre projekter indenfor det pågældende fag.

Forskellige uddannelsesformer

Merituddannelsen
Merit betyder, at man kan få overført og godkendt tidligere erfaring eller uddannelse som en del af pædagoguddannelsen.
Den enkelte uddannelsesinstitution har i deres studieordning klarlagt hvilke kvalifikationer, der kan overføres til hvilke dele på pædagoguddannelsen. Det vil sige, at der kan være forskel mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner i forhold til, hvad du kan få merit for. Mener du til gengæld at du har kvalifikationer fra tidligere uddannelser eller arbejde, der kan give dig merit, fra fag eller dele af pædagoguddannelsen, så kontakt din studievejleder på uddannelsesstedet.

Merituddannelsen (Den særlig tilrettelagte uddannelse) udbydes under Åben Uddannelse og tager 3 år fordelt som 1 år på fuldtid og 2 år som deltidsstuderende. Forudsætningen for at du kan gennemføre uddannelsen som meritstuderende er, at du opfylder de almindelige adgangsbetingelser samt har haft mindst 5 års fultidsbeskæftigelse med praktisk pædagogisk arbejde.

Selvom du møder op på uddannelsesinstitutionen med praktisk erfaring fra den pædagogiske verden, skal du alligevel ud i praktik. Denne praktik svarer til 1. praktikperiode på den ordinære uddannelse. Praktikken bliver tilrettelagt således, at du kommer ud i et andet pædagogisk område, end det du har erfaring med. Praktikperioden er placeret i det 1. år af uddannelsen og den skal være godkendt, før du kan fortsætte på uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen sørger for praktikpladser til alle studerende.

De meritstuderende skal også leve op til kravene om ECTS-point gennem hele uddannelsen, det vil sige at de også skal igennem specialiseringen både teoretisk og praktisk.
Merit uddannelsen er tilrettelagt efter reglerne i lov om Åben Uddannelse. Det betyder bl.a., at uddannelsen ikke er SU-berettiget, og at den studerende selv skal betale en del af undervisningen. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på, at du kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet under uddannelsen og sådan, at du har mulighed for at finansiere studiet ved hjælp af reglerne for Statens Voksen Uddannelsesstøtte. Du kan høre mere om dine økonomiske muligheder ved at kontakte din A-kasse. Læs mere om SVU her.

 

Netstuderende
Det er muligt at blive pædagog gennem en netbaseret uddannelse. Du kan læse som netstuderende flere steder i landet. Uddannelsen og dermed studieopbygningen er den samme som den ordinære pædagoguddannelse, men den studerende har ikke lige så meget direkte undervisning. Man kan vælge netuddannelsen, hvis man gerne selv vil tilrettelægge sin tid og opleve en fleksibel hverdag. Dette medfører at der er større mulighed for at arbejde ved siden af sin uddannelse.

Uddannelsesinstitutionerne informerer om at det kræver en vis selvdisciplin at studere på denne måde. De netstuderende mødes til seminariedage ca. hver 3.-5. uge på uddannelsesstedet. Hertil kommer nogle dage hvor der er projekter rettet mod praksis samt temadage. Der er mødepligt til disse dage.

Undervisningen tilrettelægges således, at en stor del foregår via nettet, via tilrettelagte øvelser, behandling af tekster, skrivning af opgaver etc. Denne del af arbejdet vil blive tilrettelagt dels som individuelt arbejde, dels som arbejde der skal løses i grupper. Gruppearbejde opfattes som en central del af netuddannelsen, og foregår over computeren.
Du vil individuelt eller som en del af en gruppe modtage løbende praktiske oplysninger, vejledning og tilbagemeldinger via nettet.

Alle studerende vil blive tilbudt muligheder for hjælp til at opdatere egen PC med relevante programmer etc. Du skal dog selv sikre en opkobling til internettet samt anskaffe en printer.
Praktikperioderne finder sted på samme måde som i den ordinære uddannelse. Den bundethed, som finder sted i praktikperioden vil i forhold til ”selvstudie-tiden” virke overraskende for nogle, og derfor skal man overveje kraftigt, hvordan man vil have det med dette skift. Økonomien spiller også en stor rolle i forhold til om man kan ”klare” sig gennem praktikken, set i betragtning af, at der ikke er så meget tid til studiearbejde i praktikperioderne.

Det er ikke muligt at komme i praktik i den institution man allerede arbejder i.
Hvis du har tilmeldt dig på netuddannelsen, og du opdager at det alligevel ikke er noget for dig, kan du efter at have bestået og godkendt 1. studieår, overflyttes til den ordinære uddannelse på et uddannelsessted. Et gennemført 1. år på en netbaseret uddannelse giver dermed fuld merit til den ordinære uddannelse.

Som netstuderende har du de samme rettigheder som de studerende på den ordinære uddannelse, det vil sige du kan søge om SU eller SVU på samme vilkår. Derudover kan du bruge PLS både i forbindelse med dine praktikperioder, men også i de perioder hvor du er tilknyttet uddannelsesstedet og er netstuderende.

Profiluddannelse
Profil-pædagoguddannelserne er en ny måde at tænke pædagoguddannelse på. Det særlige er, at de pædagogstuderende er tæt tilknyttet til et særligt praksisfelt igennem hele uddannelsesforløbet. At studere til “profil”pædagog tager 3½ år, det teoretiske indhold, antallet og længden af praktikperioder er de samme som på den ordinære pædagoguddannelse.

Der findes flere profiluddannelser på de forskellige professionshøjskoler. Orienter dig derfor på det konkrete uddannelsessted, der er relevant for dig.

 

 

Gode råd til praktikken

PLS praktik 2019

Du har sikkert et hav af spørgsmål, både inden du starter, og når du er i gang, med praktikken.

Vi fokuserer her på to temaer: praktikstart og gode råd - i form af en guide. Temaerne er udvalgt på baggrund af de spørgsmål, vi typisk får fra vores medlemmer og på baggrund af vores viden om, hvad der er vigtigt at vide.

10 gode råd før du starter i praktik

Skal du i første praktik, så læs her

Guide til praktikken

Almindelige spørgsmål
Du kan også også lære mere om praktikkerne, ved at tage et kig på de mest almindelige spørgsmål, vi får om praktikkerne.

Læs mere her

Kun for medlemmer
Som medlem af PLS kan du altid få hjælp og vejledning. Hvis du får brug for et godt råd, står vores sekretariat klar.

Meld dig ind i PLS
Dit medlemskab af PLS sikrer dig, at du har et sted at gå hen, hvis du har spørgsmål om din uddannelse eller løber ind i studierelaterede problemer. PLS’ sekretariat hjælper dig med problemer på uddannelsesinstitutionen såvel som i praktikperioden.

feedback
feedback