Sådan inddrages naturen i det pædagogiske arbejde
Lær at undersøge, eksperimentere, undre dig og reflektere over ting, du møder i naturen, så du kan udvikle, udfordre og ændre børnenes opfattelse af verden, og give dem nye erfaringer.
Kurset afholdes i weekenden den 1. til 2. april i Jelling
Det er godt for børnene at være ude i naturen, vi har i Danmark en lang tradition for skovbørnehaver og udflytterbørnehaver og de fleste børn er ude hver dag. Det er gavnligt for både motorik, sundhed og trivsel at være ude i naturen, men hvis børnene også skal lære noget om naturen kræver det pædagogiske og didaktiske overvejelser.
De fleste børns trives i at boltre sig i naturen, men er det en selvfølge at de er nysgerrige på det de møder? På kurset vil du få pædagogiske værktøjer med til at øge børnenes nysgerrighed på det de oplever i naturen og give dem mod på mere. En central del af kurset vil handle om at tilrettelægge pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i naturen, derudover vil vi diskutere hvordan aktiviteter kan tilpasses forskellige målgrupper.
Det får du ud af at deltage i kurset
Når kurset er slut har du fået enkle redskaber til at tilrettelægge et lille forløb, du senere kan bruge i din praktik eller når du er færdiguddannet. Du får forhåbentlig også lyst til at undersøge og blive klogere på den natur, du bevæger dig i, så du kan give viden videre til andre. Medbring praktisk tøj, da en del af kurset vil være hands-on.
Om oplægsholderen
Underviseren på kurset er Louise Andreasen, uddannet pædagog i 2011, - Naturformidler ved projekt "Naturcenteret i børnehaven, Skoletjenesten", Naturcenter Amager Strand, - tidligere Skov og landskab fagtekniker.
Tilmelding dig til kurset 'Natur og udeliv' her
Tilmeldingen lukker fredag d. 24. marts kl. 12.00
Praktisk information
Kurset foregår på UCL Jelling, Stationsvej 4, 7300 Jelling • Medlemmer af PLS deltager gratis i kursusweekenden. Overnatning foregår på uddannelsesstedet, så husk sovepose og liggeunderlag. PLS dækker dine transportomkostninger og sørger for mad i løbet af weekenden. Husk kontanter til drikkevarer.