Har du været i praktik (eller været lønmodtager på anden måde) i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, så kan du med stor sikkerhed få udbetalt dine feriepenge. Udbetalingen svarer til ca. 12,5% af din ferieberettigede løn i den nævte periode.
Du skal bestille feriemidlerne. De bliver ikke udbetalt automatisk
Når du har bestilt feriemidlerne, får du et brev i din digitale postkasse, hvor der står, hvor meget du får. Pengene står på din NemKonto senest to uger efter, du har bestilt dem.
Du skal bestille feriemidlerne senest den 1. december 2020.
Sådan gør du
Du skal gå til Borger.dk via dette link
- Log på med NemID
- Herefter kan du se, hvor meget du får udbetalt. (Beløbet er før skat.)
- Bekræft en Tro & Love erklæring
- Tryk på ”Bestil feriemidler”
- Du får en kvittering, og pengene vil blive sat ind på din Nem-Konto.
- Efter få dage modtager du et brev med præcis angivelse af, hvor mange penge du får udbetalt, og hvornår pengene udbetales.
- Du skal forvente, at der går op til syv hverdage, fra du beder om pengene, til du får dem udbetalt på din konto
Mere information
Kontakt Lønmodtagernes Feriemidler, hvis du har spørgsmål om udbetaling af feriemidler. Ring på 7012 8085.