Coronasmittet i praktikken? Sådan gør du

fight corona

Hvis du er så uheldig at få Corona mens du er i praktik, så skal du huske at melde det som en arbejdsskade.

Arbejdsskademyndighederne har oplyst, at du ikke behøver at påvise en konkret smittekilde, hvis du mener, at du er blevet smittet i din praktik; men du skal kunne sandsynliggøre, at smitten er sket i praktikken.

Gør som dine kollegaer
Hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet i din praktik, så skal du følge din praktikplads anvisninger for hvordan sygdommen anmeldes som en eventuel arbejdsskade. Du skal altså gøre som dine kollegaer uanset om du er i en lønnet eller ulønnet praktik eller om du er på en BUPL, LFS eller Socialpædagogisk institution.

Det er vigtigt at din Corona sygdom meldes til myndighederne
Hvis du anmelder din sygdom, så kommer den til at indgå i det samlede billede af, hvordan Coronaen påvirker det pædagogiske arbejdsområde, og du står bedre, hvis du får senfølger af sygdommen.

Mere information
Hvis du vil vide mere, så anbefaler vi, at du taler med dine kollegaer på dit praktiskted, men du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os i PLS.

Hvis du skriver til os, så bør du bruge vores sikre-formular, som du finder her

Relevant læsning
Læs eksempelvis Børn&Unges artikel: "Fik anerkendt COVID-19 som arbejdsskade: Det betaler sig at anmelde"

nyt gennemsigtig pls

Nyheder for pædagogstuderende

Læs seneste nyt fra pædagoguddannelsen samt vigtige informationer fra PLS' sagsbehandler.

Læs mere

pls help

Hjælp når du har brug for det...

Dit medlemskab sikrer dig, at du har et sted at gå hen, hvis du har brug for råd og vejledning. Vores sekretariat hjælper studerende med problemer på uddannelsesinstitutionen såvel som i praktikperioden.

Læs mere

feedback
feedback