Kalder alle 5. semester studerende!
Afslutter du din uddannelse i januar 2023? Så er det nu, du skal melde dig ind i a-kassen, hvis du vil være sikret dagpengeret fra dag 1 efter endt uddannelse.
For at have ret til dagpenge lige efter din uddannelse, skal du være medlem af en a-kasse mindst ét helt år, før du afslutter uddannelsen. Derfor er det vigtigt, at du tilmelder dig a-kassen nu, senest i starten af januar 2022 – hvis du ikke allerede har gjort det.
OBS! Har du forlænget din uddannelse og er alligevel ikke færdig i januar 2023, kan du forlænge dit medlemskab på min side.
Ikke tilmeldt endnu? - du kan stadigvæk nå det
Gå ind på www.pls.dk/pls/indmeldelse, her kan du melde dig ind i PLS og samtidig tilmelde dig a-kassen. Hvis du allerede er medlem af PLS, kan du tilmelde dig a-kassen hos enten BUPL eller Socialpædagogerne her
Over eller under 30 år
Alle kan blive medlem af a-kassen, uanset alder. Fordelen ved at være medlem af a-kassen i minimum et år, inden du afslutter din uddannelse, er, at du får en ekstra måneds dagpenge, hvis du ikke finder drømmejobbet umiddelbart efter, du afslutter din uddannelse.
For studerende under 30 år er a-kassen gratis.
Billig a-kasse til studerende over 30 år
For studerende over 30 år koster a-kassen 368 kr. om måneden. Det lyder af mange penge, men det kan faktisk godt betale sig. Betaler du kontingentet i et år inden du afslutter uddannelsen, vil du få en ekstra måneds dagpenge svarende til ca.13.600 kr.
Har du spørgsmål til a-kassemedlemskab skal du kontakte BUPL eller Socialpædagogerne
BUPLs a-kasse/medlemsafdeling: tlf. 3546 5200
Socialpædagogernes a-kasse/medlemsafdeling: tlf. 7248 6010
Vi ønsker dig et spændende og lærerigt sidste år på uddannelsen. Og du er naturligvis velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål.
Med venlige hilsner
Pædagogstuderendes Landssammenslutning