PLS blev startet i 1992 og har lige siden arbejdet på at forbedre pædagogstuderendes vilkår og sikre den bedst mulige pædagoguddannelse. PLS er skabt af pædagogstuderende og drives af pædagogstuderende - og der er altid plads til én til.
Vi ved, at vi som færdiguddannede pædagoger skal varetage en vigtig opgave i samfundet. Vi kommer til at tage vare på mange forskellige mennesker, der har brug for en hjælpende hånd eller et skub i den rigtige retning.
Derfor mener vi også, at det er afgørende at vi bliver klædt godt på igennem vores uddannelse - og det er dét PLS arbejder for: en inspirerende og givende uddannelse.
Du kan finde PLS i de lokale afdelinger ude på uddannelsesstederne eller via PLS' sekretariatet, hvor vi rådgiver studerende om alt lige fra barselsspørgsmål til problemer i praktikken. Endvidere finder du PLS til møder med politikere og andre studenter- og pædagogiske organisationer, hvor de store linjer lægges for pædagoguddannelsens fremtid.
Bliv en del af organisationen
Organisationen drives af aktive studerende, som yder en stor indsats på mange forskellige måder. Nogle arrangerer aktioner og taler med pressen. Andre er aktive i vores lokale afdelinger eller debatterer og gør opmærksom på vores uddannelse. Der mange måder, du kan være aktiv på.
Bliv aktiv i PLS og gør en forskel for dig selv, dine medstuderende og din uddannelse.