FAQ

Om at være færdiguddannet




  • Bliver jeg automatisk meldt ud af PLS, når jeg er færdiguddannet?

    Ja, i PLS melder vi dig ud, når du er færdig med din uddannelse. Du får et brev fra os, hvor der står, at vi vil melde dig ud, når du ikke længere er studerende. Hvis du forlænger din uddannelse, skal du huske at ringe ind til os og forlænge dit medlemsskab af PLS.

  • Når jeg er færdiguddannet, kan det så betale sig for mig at beholde mit studiejob på 6 timer om ugen?

    Ja og nej. For det første skal du være opmærksom på at gøre krav på, at du skal aflønnes som nyuddannet pædagog, når du er færdig på studiet. Du kan ikke både have et arbejde og modtage dagpenge. Dagpengesatsen vil være højere end det, du kan nå at tjene på 4 x 6 timer som nyuddannet pædagog. Det er også en fordel at bruge a-kassens jobkonsulenter til at finde et godt job med de fremtidsudsigter, du er interesseret i, hvis du ikke kan få et mere passende antal timer på den institution, hvor du havde dit studiejob.

  • Hvis jeg efter min praktik fortsætter på arbejdspladsen som vikar, kan jeg så forlange en skriftlig udtalelse til videre jobsøgning?

    Du kan spørge din leder, men du har ikke krav på en skriftlig udtalelse.

  • Hvordan bliver jeg bedre til at søge job?

    Når man er færdiguddannet, så skal der jo søges job. Og i disse tider, hvor der er mange om budet, er det vigtigt at gøre det godt.

    BUPL og Socialpædagogerne holder dimittendmøder rundt omkring på uddannelsesstederne for dem, der er lige ved at være færdig og udover at fortælle om fagforening og A-kasse, så fortæller de om jobsøgning. 

    Der gives ex svar på følgende spørgsmål:

    • Hvordan finder jeg et job?
    • Hvad gør jeg, hvis jeg ikke får job med det samme?
    • Hvad får jeg i løn som nyuddannet?

    Held og lykke med jobsøgningen.

  • Får jeg automatisk dagpenge som færdiguddannet?

    Allerede medlem af BUPL eller SL’s a-kasse (gratis a-kasse hos PLS (under 30 år))
    Er man allerede medlem og har været det i mere end et år på dimittend tidspunktet, så kan man få dagpenge dagen efter sidste eksamen, hvis man melder sig ledig på jobcenteret.

    Medlem af anden a-kasse
    Er man allerede medlem af en a-kasse, men en anden end BUPL-A og SL-A, så skal man inden 14 dage efter sidste eksamen bede om at blive overflyttet og dimitterer i BUPL eller SL’s a-kasse - overholder man ikke det med de 14 dage, dimitteringen i a-kassemæssig betydning, så kan du ikke få dagpenge på dimittendsats, men får en sats beregnet på baggrund af din lønnede praktik (det er en rigtig skidt ting!)

    Endnu ikke medlem af en a-kasse
    Skal man nyoptages i a-kasserne, så skal man overholde 14 dages fristen, melde sig ledig på jobcenteret, og kan så får dagpenge fra en måned efter, dagen efter sidste eksamen.

    HUSK!
    Er du uden arbejde, når du er færdiguddannet, så skal du melde dig ledig hos dit jobcenter. Det kan også gøres på nettet - på jobnet.

    Du kan også se mere hos Socialpædagogerne eller hos BUPL

  • Hvor meget får jeg i dagpenge?

    Dagpengesatsen for dimittender er 82% af den højeste dagpengesats.

  • Hvor finder jeg ledige pædagogiske jobs?

    Dine fagblade
    Som medlem af PLS modtager du fagbladene "Socialpædagogen" og "Børn&Unge", hvor du finder masser af jobopslag.

    Internettet
    Du kan også starte din søgning på internettet via de pædagogiske fagforeninger

  • Har jeg ret til feriepenge som dimittend?

    Efter den 30. april 2011, så har studerende ikke længere ret til feriedagpenge som dimittend.

    Som nyuddannet er du omfattet af de almindelige regler om ret til feriedagpenge. De siger kort fortalt, at man skal have fået ydelser fra sin a-kasse og/eller barsels- og sygedagpenge fra kommunen i ferieoptjeningsåret, hvis man skal gøre sig håb om en antal dage med feriedagpenge.

    Kontakt SL' eller BUPL' A-kasse, hvis du vil vide mere.

  • Hvad er kontaktoplysningerne til de pædagogiske a-kasser?

    A-kassen for BUPL
    Blegdamsvej 124 – 2100 København Ø
    Tlf. 3546 5210 – www.bupl.dk

    Socialpædagogernes A-kasse
    Brolæggerstræde 9 – 1211 København K
    Tlf. 7248 6010 – www.sl.dk

    A-kassen for LFS
    Rosenvængets Alle 16 – 2100 København Ø
    Tlf.: 3544 4546 – www.lfs.dk

  • Bliver jeg automatisk medlem af en fagforening, når jeg stopper på studiet?

    Hvis du har været medlem af PLS gratis a-kasse tilbud, bliver du automatisk meldt ind i enten BUPL eller SL når du er færdiguddannet.

    Har du ikke haft gratis a-kasse i løbet af studiet skal du huske at tilmelde dig fagforening og a-kasse hurtigstmuligt inden endt udannelse.

    BUPL
    Blegdamsvej 124 – 2100 København Ø
    Tlf. 3546 5000 – www.bupl.dk

    Socialpædagogernes
    Brolæggerstræde 9 – 1211 København K
    Tlf. 7248 6030 – www.sl.dk

    LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger)
    Rosenvængets Alle 16 – 2100 København Ø
    Tlf.: 3544 4546 – www.lfs.dk



Søg på pls.dk

pls meld dig ind 2015 blue

Meld dig ind i Danmarks bedste studieorganisation

For kun 99 kr om måneden får du: Fagblade + Personlig rådgivning + Fagligt fællesskab + Billige Forsikringer + Kurser + Rabatkort + og meget mere...

MELD DIG IND

feedback
feedback