Almindelige spørgsmål om økonomisk støttemuligheder til pædagogstuderende.
STATENS UDDANNELSESSTØTTE - SU
Statens Uddannelsesstøtte er den økonomiske hjælp, som den danske stat giver studerende over 18.
På SU's hjemmeside kan du få vejledning om reglerne, du kan se hvad du skal gøre i forskellige situationer, og du kan søge om SU.
BØRNETILSKUD TIL FORÆLDRE UNDER UDDANNELSE
Der kan udbetales et særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre. Ansøgning om tilskud indgives til den uddannelsessøgendes bopælskommune.
Vær opmærksom på, at du ikke kan få børnetilskuddet, hvis du får forsørgertillæg til SU som enlig. På nedenstående link kan du læse mere om tilskud for enlige og samlevende under uddannelse.
Man kan højst modtage et tilskud per forælder, og tilskuddet er indkomstafhængigt.
Her er det direkte link til børnetilskuddet
Vær opmærksom på at du ikke kan få børnetilskud til forældre under uddannelse, når du er i praktik. I stedet kan du søge supplerende børnetilskud til forældre i praktik
SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE (SPS) VED VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
SPS er en støtteordning, der skal sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en videregående uddannelse på lige fod med andre. Du kan ansøge om SPS på dit uddannelsessted, når du er optaget på uddannelsen.
Uddannelsesstedet sender ansøgningen til SU-styrelsen, som træffer afgørelse i sagen, og uddannelsesstedet sørger for at skaffe den tildelte støtte.
Vil du vide mere, så kan du læse mere her
HJÆLP TIL ENLIGE FORSØRGERE
Børnesagens Fællesråd uddeler stipendier til enlige forsørgere og er opmærksomme på den lønnedgang, der særligt rammer pædagogstuderende i praktik. Enlige med børn kan søge om stipendier til bogindkøb, studieture og andre uddannelsesrelaterede udgifter.
Børnesagens Fællesråd er en paraplyorganisation for 16 landsdækkende foreninger. Foreningen arbejder for at synliggøre truede og socialt dårligt stillede børn. Beløbet, man kan ansøge, varierer for hver ansøgningsperiode og afsløres sammen med ansøgningsskemaet. I øverste bjælke under "Stipendier" fremgår flere forskellige stipendier, man kan søge.
Her er det direkte link til Børnesagens Fællesråds stipendier.