PLS politik papir

Dette dokument er struktureret for at give dig et overblik over vores fokusområder: hvordan vi ønsker at forbedre kvaliteten af undervisningen, styrke praktik- og vejledningsforløb, skabe et inkluderende studiemiljø, samt tiltrække flere til uddannelsen. Du kan læse med det formål at forstå, hvilke konkrete initiativer og principper vi arbejder for, og hvordan vi ser vores rolle i at forme en stærkere pædagogfaglighed i fremtiden.

Vi anbefaler, at du først læser hele dokumentet for at få et overordnet indtryk, og derefter dykke ned i de enkelte afsnit, der interesserer dig mest. Vores håb er, at dette papir kan inspirere til refleksion, dialog og fælles handling, så vi sammen kan skabe en pædagoguddannelse, der både er fagligt stærk, relevant og tiltrækkende for fremtidens pædagoger.

Denne politik har til formål at skabe en mere sammenhængende, relevant og attraktiv pædagoguddannelse, der imødekommer nutidens udfordringer og fremtidens behov. Den skal sikre høj kvalitet i undervisningen, øget fokus på praktik og vejledning samt skabe bedre muligheder for de studerende for at udvikle de nødvendige kompetencer.

En reformeret pædagoguddannelse skal prioritere kvalitet, relevans og attraktivitet, hvilket vi mener er afgørende for at tiltrække flere unge, styrke professionen og sikre en høj kvalitet i det pædagogiske arbejde. 

Det kræver et stærkt politisk engagement og en strategisk indsats, hvor både uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og samfundet som helhed arbejder sammen om at skabe en fremtidssikret og anerkendt pædagoguddannelse. 

Vores fælles mål er at udvikle en uddannelse, der ikke blot uddanner dygtige pædagoger, men også signalerer den værdi, samfundet tillægger pædagogernes vigtige arbejde.

Det mener vi gøres ved at sikre en forbedret kvalitet og relevans, når reformen skal implementeres. Der er behov for fokus på at øge kvaliteten af undervisningen gennem mere undervisning, feedback og vejledning, men samtidig er der også behov for en afklaring af, hvordan ’mere’ sikres. En ny pædagoguddannelse skal understøtte sammenhæng og helhedsorientering i uddannelse, hvor teori og praksis tænkes komplementært. Praksisnære undervisningsformer skal prioriteres og antallet af praktikperioder, der giver de studerende mulighed for at omsætte teori til praksis skal gentænkes. Derfor er det afgørende med gennemgående undervisere, og at feedback gives af undervisere på studiestedet – ikke på teams og ikke som peer-to-peer. 

Lokalt påvirknings-arbejde

Vi vil præge de lokale studieordninger, derfor skal PLS søge indflydelse på disse ved bl.a. at deltage i studierådene rundt omkring i landet. 

Dette vil forhåbentlig kunne være med til at sikre de studerendes indflydelse på praktikkerne, deres placeringer, vejledninger herunder og et fælles uddannelsesansvar. 

Samt sikre implementering af den nye uddannelsesreform på en måde hvor ALLE studerende ved hvilken uddannelse de starter på.

Praktikken udgør en central del af pædagoguddannelsen og fungerer som broen mellem teoretisk viden og praktisk erfaring. For os er praktikken afgørende, fordi den giver mulighed for at omsætte teori til praksis, udvikle professionelle færdigheder og opnå en dybere forståelse af vores kommende rolle som pædagoger. Kvalitet i praktik er derfor altid afgørende for os.

Styrke studiedagene for studerende på pædagoguddannelsen - så teori og praksis bindes endnu bedre sammen

Den lønnede praktikperiode er fordelt på to gange et halvt år, inklusiv i alt tyve studiedage, fordelt med ti i hver praktik. 

Vi mener i PLS, at etikken skal være et gennemgående tema på studiedagene, fordi dét at være pædagog er at være udøvende etiker. Den pædagogiske dømmekraft er bygget omkring evnen til at foretage etiske valg og have en handlekompetence i en pædagogisk og etisk kompleks kontekst. Derfor bør de etiske dilemmaer i praksis og den oplevede hverdag i praktikken fylde i højere grad, end statisk formulerede læringsmål på studiedagene.

For at det kan lade sig gøre, må den, der underviser på studiedagene, have kendskab til pædagogisk praksis. 

Det er vigtigt, at praktikpladsinstitutioner ikke blot ser sig selv som arbejdsplads for os pædagogstuderende, men ligeledes har en identitet som uddannelsesinstitution. Derfor mener vi også, at praktikvejledere og pædagoger med fordel kan involveres i studiedagene. Enten som led i et refleksionsforløb, som eksperter fra praksis eller som introducerende til anvendte metoder i praksis som supervision, observationsmetoder eller specifikke pædagogiske metoder. Derudover ser vi det som en fordel, at praktikvejlederne indtænkes i studiedagene for at give inspiration til projekter i egne institutioner eller generelt, herunder hvordan man som pædagogstuderende på bedst mulig vis kan inddrage sine kollegaer på arbejdspladsen. Et fælles vidensgrundlag med vejlederen bør ligeledes sikres, ved at vejleder og den studerende begge investerer i studiedagene. 

Vi mener i PLS, at autonomien til at definere pædagogisk praksis bør ligge hos pædagogerne, og at det derfor også er pædagogerne, der bedst kan diskutere og vurdere pædagogisk praksis sammen med den pædagogstuderende. Vi mener i PLS, at der bør diskuteres Best Practice på studiedagene. Det kunne eksempelvis være ved at gøre det muligt for os at se andre pædagogstuderende og praktikinstitutioner, end vores eget arbejde med samme læringsmål. Konkret mener vi, at det kan bidrage til den enkeltes refleksioner og praksiskompetence at besøge hinandens praktiksteder. 

Fordeling af praktikpladser, som den er i dag, er ikke optimal. Praktiksteder der ikke formår at yde den nødvendige støtte og vejledning igennem praktikken, og skabe et fyldestgørende læringsmiljø – skal ikke kunne fortsætte med at være praktiksted. Derfor bør der tages et opgør med den måde praktiksteder fordeles og godkendes på i dag.

I PLS mener vi ikke, at det bør være eksamen i slutningen af praktikken eller løsningen af selve praktikopgaven, der skal have fokus på studiedagene. Derfor er det uddannelsesstedernes ansvar at give undervisere og praktikere gode forudsætninger for at skabe et sikkert og udviklende rum for os pædagogstuderende, hvor der tages udgangspunkt i vores hverdag. Dette kunne eksempelvis være ved, at vi forberedte praksisfortællinger - som blev udgangspunktet for teoretisk og metodisk arbejde. Derudover kræver en god studiedag, at undervisere har forberedelsestid, kendskab til holdet, samt tid til hver enkelt studerende. 

Vi mener i PLS, at det er uhensigtsmæssigt, at vi som pædagogstuderende selv skal betale for vores studiedage. Vi mener, at det bryder med princippet om gratis uddannelse i Danmark, når vi må arbejde flere timer i vores praktikker for at spare afspadseringstimer op til at deltage på vores uddannelse, til de i alt 20 studiedage. Vi mener, at det er mere end retfærdigt, at studiedagene bliver betalte fridage sikret i overenskomsten for pædagogstuderende. 

Det er under al kritik, at vi selv skal betale for at kunne deltage på studiedage, når vi samtidig ofte bliver mødt med, at der kun er planlagt undervisning i ganske få timer. Derfor mener vi, at vi som studerende som et absolut minimum skal have undervisning i det antal timer, vi har sparet op til.

Behovet for uddannede praktikvejledere til Pædagoguddannelsen

Pædagoguddannelsen er fundamentet for at sikre kompetente pædagoger, der kan bidrage til børns trivsel, læring og udvikling. En central del af uddannelsen er praktikperioderne, hvor vejledning og støtte fra erfarne praktikvejledere er afgørende. Desværre er der i dag en markant mangel på uddannede praktikvejledere, hvilket har alvorlige konsekvenser for de studerendes læringsforløb, arbejdsmiljøet og rekrutteringen til pædagogfaget. For at sikre en kvalitetsfuld uddannelse og en stærk faglig fremtid, bør der afsættes de nødvendige midler — ca. 110 millioner kroner — til uddannelse og ansættelse af flere praktikvejledere.

Hvorfor er uddannede praktikvejledere nødvendige?

Uddannede praktikvejledere har de nødvendige faglige kompetencer, pædagogiske indsigt og erfaring til at vejlede de studerende optimalt. De kan identificere og støtte de studerendes udviklingsbehov, sikre en lærerig praktikoplevelse, og bidrage til et positivt arbejdsmiljø. Uden disse uddannede vejledere risikerer vi, at de studerende ikke får den nødvendige sparring, hvilket kan føre til utilstrækkelig læring, usikkerhed og lavere motivation.

Konsekvenser af manglende uddannede praktikvejledere

1. Øget belastning og sårbare steder
Vores henvendelser på medlemstelefonen viser, at steder uden uddannede praktikvejledere ofte er de steder, hvor der er størst behov for hjælp. Her oplever de studerende og medarbejdere, at de står alene med udfordringer, hvilket kan føre til frustration, stress og dårligt arbejdsmiljø. Dette kan i værste fald medføre, at praktiksteder undgår at tage imod studerende eller giver dem en dårlig oplevelse.

2. Dårlige fortællinger og manglende kvalitet 
De studerende rapporterer ofte om utilstrækkelig vejledning, hvilket påvirker deres læringsudbytte og motivation. Dårlige praktikoplevelser kan skabe negative fortællinger om faget, hvilket påvirker tiltrækningen til pædagoguddannelsen og rekrutteringen af fremtidige pædagoger.

3. Langsigtede konsekvenser for faget
Uden tilstrækkelig vejledning risikerer vi, at færre unge vælger pædagoguddannelsen, og at kvaliteten af vores kommende pædagoger svækkes. Det kan igen påvirke børns, unges og voksnes trivsel og udvikling negativt, hvilket er uacceptabelt.

Hvad skal der gøres?
Der skal afsættes midler til at uddanne og ansætte flere praktikvejledere. Det kræver en investering på ca. 110 millioner kroner, som skal findes gennem politiske prioriteringer, omfordeling af midler eller øget fokus på pædagoguddannelsen i den nationale uddannelsespolitiske dagsorden.

Hvad gør vi nu?

• Politisk opmærksomhed og pres: Vi skal engagere politikere, pædagogiske organisationer og uddannelsesinstitutioner i en fælles indsats for at sikre finansiering.
• Faglig forankring: Vi skal argumentere for, at investering i praktikvejledere er en investering i kvalitet, rekruttering og fremtidens pædagogfag.
• Kampagner og synlighed: Vi skal skabe opmærksomhed omkring konsekvenserne af manglen på vejledere gennem historier fra de studerende, medlemmer og praktiksteder.

Opsummering 
Uden uddannede praktikvejledere risikerer vi en forringelse af pædagoguddannelsen, dårligere arbejdsmiljøer og en svækkelse af rekrutteringen til faget. Det er en investering, der er nødvendig for at sikre kvaliteten af vores pædagogiske uddannelse, og dermed for fremtidens børns, unges og voksnes trivsel og udvikling. Vi opfordrer derfor til, at de nødvendige midler på 110 millioner kroner findes nu — for at sikre en stærk, professionel og attraktiv pædagogfaglighed i Danmark.

For at tiltrække flere studerende til pædagoguddannelsen er det afgørende, at vi forbedrer vores modtagelse og arbejdsmiljø. I PLS fokuserer vi på at skabe en inkluderende kultur, hvor unge med erfaringer fra børnehaver, vuggestuer og bosteder med sårbare borgere mødes med respekt og opbakning. 

Ny forskning viser, at 48 % af de unge fravælger pædagoguddannelsen på grund af et hårdt arbejdsmiljø. Det er derfor essentielt, at vi som pædagogstuderende og fagfæller er med til at skabe gode, støttende arbejdspladser, hvor trivsel prioriteres højt. [1]

[2]Evas rapport understreger et behov for at tale vigtigheden af vores fag og faglighed op, med stadig plads til fokus på kritisable forhold, så vi godt og ærligt kan tage imod nye kolleger og medstuderende, og vise dem vejen.

 Vi skal give de unge lyst til at vælge pædagogfaget, gradvist tildele ansvar og støtte dem i deres udvikling. Det er vigtigt at anerkende deres kompetencer og opfordre dem til at overveje studiet, hvis de har potentialet til det. 

Vores fælles mål er at skabe et attraktivt og støttende miljø, hvor flere unge ser pædagoguddannelsen som et meningsfuldt og bæredygtigt karrierevalg.

Hvis vi ikke formår at tiltrække flere interesseret til uddannelsen, så vil der mangle 30.000 pædagoger på sigt. 

[1] Unge vælger professionsuddannelser for at gøre en forskel men nogle fravælger dem på grund af arbejdsvilkår | EVA

[2] Unges valg og fravalg af uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.pdf

Alle uddannelsesmæssige aktiviteter på et uddannelsessted er afhængige af et inkluderende og fagligt stærkt studiemiljø. For pædagogstuderende, undervisere og ledere er det af afgørende betydning, at studiemiljøet skaber rum til relationer, fordybelse og faglig udvikling, hvor tydelig pædagogfaglighed og relationer er i centrum. Studiemiljøet er et komplekst begreb, som vi i PLS mener bør omfatte fysiske, sociale, psykiske og relationelle faktorer. Derfor arbejder vi for at fremme et miljø, hvor alle studerende oplever sig set, hørt og værdsat, både lokalt, nationalt og internationalt.

Studiemiljøet skal understøtte de studerendes trivsel, læring og professionelle dannelse gennem et inkluderende, åbent og relationelt fokuseret miljø, der styrker den pædagogfaglige identitet. Det er uddannelsesstedets ansvar at skabe de optimale betingelser for de studerendes velvære, læring og faglige udvikling, herunder ved at styrke studie- og fagpolitiske organisationers muligheder for indflydelse.

Fokus på relationer og pædagogfaglighed

Et moderne studiemiljø for pædagogstuderende skal fremme relationer, samarbejde og refleksion over pædagogfagligheden. Det skal inspirere til kritisk tænkning, kreativitet og praksisnær læring, som understøtter den professionelle identitet som kompetente og relationelt bevidste pædagoger.

Indflydelse og medskabelse

De studerende skal have aktiv og meningsfuld indflydelse på udviklingen af studiemiljøet, fordi de er eksperter i deres egen læring og oplevelser. Gennem struktureret medbestemmelse, dialog og samarbejde skal de studerende være med til at skabe et miljø, der anerkender mangfoldighed, relationer og pædagogisk faglighed. Dette skal ske i samarbejde med undervisere og ledelse, da et sundt studiemiljø er en fælles opgave, hvor relationer og tillid er grundlaget.

Økonomi og prioriteringer

Et inkluderende og fagligt stærkt studiemiljø kræver målrettede investeringer. En god studiestart, tilstrækkelige ressourcer til sociale og faglige aktiviteter, samt investering i fysiske rammer, der fremmer relationer og fællesskab, skal prioriteres højt. Vi opfordrer til, at der ikke skæres i uddannelsesbudgetterne, men derimod investeres i kvalitet, relationer og inklusion på alle niveauer.

Det fysiske studiemiljø

Det fysiske miljø skal understøtte relationer, kreativitet og pædagogfaglig refleksion. Lokaler skal være inspirerende, rummelige og fleksible, med mulighed for samarbejde, refleksion og praksisnære aktiviteter. Det er vigtigt, at fællesarealer, gruppearbejdsrum, læringsmiljøer og sociale rum er tilgængelige for alle studerende, herunder studerende med funktionsvariationer. Der skal være adgang til grønne områder, natur og kreative værksteder, som fremmer relationer og pædagogisk praksis.

Det psykiske og relationelle studiemiljø

Et inkluderende psykisk studiemiljø forudsætter, at ingen studerende diskrimineres eller marginaliseres på grund af alder, etnicitet, køn, seksuel orientering, religion, funktionsvariation eller socioøkonomisk baggrund. Det skal skabe en kultur, hvor diversitet værdsættes, og hvor relationer, tillid og fællesskab er i fokus.

Der skal være tydelige rammer og forventninger, som skaber tryghed og rummelighed. Uddannelsesstederne skal arbejde aktivt med at forebygge stress, ensomhed og uhensigtsmæssig konkurrence, og fremme en kultur af respekt, åbenhed og samarbejde. De studerende skal opleve, at deres livssituationer, erfaringer og relationer bliver værdsat i undervisningen og det sociale fællesskab.

Faglighed og relationer i læringsmiljøet

En vægtning af relationer og pædagogfaglighed skal gennemsyre alle aspekter af studiemiljøet. Det betyder, at undervisningen skal fremme relationelle kompetencer, refleksion over pædagogfaglighed og praksisnær læring. Vi opfordrer til, at der er fokus på at udvikle de studerendes evne til at skabe relationer, samarbejde og professionel etik i deres pædagogiske arbejde.

Sammenfatning

Vores mål er, at alle uddannelsessteder arbejder aktivt for at skabe et inkluderende, relationelt og fagligt stærkt studiemiljø de kommende år. Det kræver en kombination af politiske prioriteringer, organisatoriske tiltag og kulturelle forandringer, hvor relationer, fællesskab og pædagogfaglighed er i centrum. Vi tror på, at et sådant miljø ikke kun understøtter de studerendes trivsel og læring, men også bidrager til at forme kompetente, relationelt bevidste pædagoger, der kan skabe positive forandringer i samfundet.

Når vi i PLS taler om en omsorgsrevolution, handler det ikke kun om pædagoguddannelsen eller pædagogstuderende. Det handler om hele samfundet. Vi vil insistere på, at omsorg ikke er et restprodukt af effektivitet, men en grundlæggende værdi, der skal stå i centrum for, hvordan vi indretter vores uddannelser, institutioner og fællesskaber.

I dag ser vi et samfund præget af tempo, effektivisering og konstant krav om at gøre mere på kortere tid. Men pædagogik – og det liv vi lever sammen – kræver det modsatte: tid, nærvær og relationer. Når vi som studerende står i praktikker, kan vi mærke presset helt tæt på: For få voksne til for mange børn, for lidt plads til refleksion, og en følelse af moralsk stress, fordi vi ved, at mennesker får mindre omsorg, end de har brug for.

Omsorgsrevolutionen er derfor et opgør med den logik. Vi vil skabe et samfund, hvor vi tør sætte tempoet ned. Hvor kvalitet ikke måles i skemaer og minutter, men i hvordan mennesker trives og udvikler sig. Hvor pædagoger – og alle andre velfærdsprofessionelle – får den tid og de rammer, der skal til for at møde børn, unge og voksne på deres egne præmisser.

 

Hvad kæmper vi for?

Omsorgsrevolutionen betyder konkret:

• At der er nok pædagoger i institutionerne til, at relationer og faglighed kan prioriteres.
• At praktikkerne på pædagoguddannelsen giver plads til faglig udvikling, refleksion og omsorg – ikke kun til at “komme igennem” et skema.
• At begreber som tid, værdighed og eftertænksomhed får plads i uddannelse, arbejdsliv og samfundsdebat.
• At omsorg ikke reduceres til “varme hænder”, men forstås som et højt specialiseret fagligt arbejde, der er fundamentet for trivsel, udvikling og et stærkt samfund.

Hvorfor er det nødvendigt?

Fordi uden omsorg falder alt andet fra hinanden.
Børn lærer og udvikler sig ikke uden trygge voksne. Unge kan ikke finde fodfæste i livet, hvis de konstant presses til hurtigere præstationer. Borgere i udsathed eller med særlige behov mister værdighed, hvis omsorgen bliver en effektiviseret rutine.

Omsorg er ikke blødt fyld. Det er samfundets fundament. Og når vi som samfund ikke prioriterer den, skaber vi mistrivsel, stress og ulighed.

Vores budskab

Omsorgsrevolutionen er ikke et krav om småjusteringer. Det er et krav om at gentænke, hvordan vi forstår og prioriterer omsorg i samfundet. Vi vil skabe et roligere, mere nærværende og mere menneskeligt fællesskab.

For os i PLS begynder revolutionen i uddannelsen og i praktikkerne – men den angår alle. For når omsorgen får plads, skaber vi et stærkere, mere værdigt og mere menneskeligt samfund.

I PLS kæmper vi for en styrket, relevant og attraktiv pædagoguddannelse, der ikke blot uddanner dygtige pædagoger, men også understreger den vigtige værdi, samfundet tillægger pædagogernes arbejde. Vi ønsker en uddannelse, hvor de studerende har mulighed for at påvirke deres hverdag, udvikle deres kompetencer gennem praksis og teori i tæt samspil, og få en meningsfuld og anerkendt vej til at blive professionelle, relationelt bevidste pædagoger.

Vores fokus er at skabe en helhedsorienteret, praksisnær og kvalitetsfokuseret uddannelse, hvor teori og praksis støtter hinanden, og hvor den etiske refleksion er central. Vi arbejder for at styrke studiemiljøet – både fysisk, socialt og psykisk – så det fremmer trivsel, læring og den professionelle identitet. Det indebærer en prioritering af inkluderende fællesskaber, gode rammer for samarbejde, og en kultur præget af respekt, åbenhed og mangfoldighed.

Vi kæmper også for, at de studerende skal have reelle indflydelsesmuligheder i udviklingen af uddannelsen og studiemiljøet, og for at sikre, at alle får adgang til en helhedsorienteret og praksisnær uddannelse uden unødige økonomiske barrierer. Det inkluderer blandt andet, at studiedagene skal være betalte fridage, og at praktik- og studieperioder skal understøtte den pædagogiske etik og praksis, samt at studerende med tillæg skal have de nødvendige økonomiske vilkår for at deltage aktivt.

Endelig ønsker vi at bidrage til at tiltrække flere unge til pædagogfaget ved at fremhæve fagets positive sider, skabe gode arbejdsmiljøer og give nye kolleger en varm og støttende introduktion til professionen.

Samlet set kæmper PLS for en pædagoguddannelse, der er kvalitetsfokuseret, praksisnær, inkluderende og anerkendt – en uddannelse, der ikke blot uddanner kompetente pædagoger, men også værner om deres trivsel, faglige stolthed og muligheder for at skabe positive forandringer i samfundet.