Et mere stabilt bevillingssystem

I PLS er vi imod nedskæringer på uddannelsesområdet. Vi oplever, at uddannelser i hele Danmark er pressede på økonomien, på grund af skiftende regeringers nedskæringspolitik. Omprioriteringsbidraget er et generationstyveri af dimensioner og en fejlprioritering, der fortsat koster samfundet dyrt. 

Derfor går vi i PLS ind for, at uddannelsessektoren bliver tilført midler i et omfang, der gør det muligt for uddannelsesinstitutionerne at komme oven vande. Både på undervisningsfronten og i det administrative. 

Det nye bevillingssystem indeholder nogle positive elementer, som vi i PLS har efterlyst. Grundtilskuddet er principielt fornuftigt og giver professionshøjskolerne mulighed for at planlægge økonomien bedre. Alligevel har grundtilskuddet, der kommer til at udgøre 25% af finansieringen, nogle alvorlige problemer. 

Det væsentligste problem er, styringsprincippet i vores uddannelsessystem, og de direkte politisk styrede strategikontrakter, der svarer til 5% af grundtilskuddet. Dette er et direkte brud med armslængdeprincippet, og det er vi i PLS imod. 

Ligeledes er det et problem, at andre 5% af tilskuddet skal genforhandles efter et udefineret kvalitetsparameter. Vi kan ikke se en løsning, der giver studerende mulighed for at svare ærligt, uden at straffe uddannelsesinstitutionerne på økonomien. 

Vi ønsker i PLS et grundtilskud på 75%, så professionshøjskolerne får reel økonomisk stabilitet. 

Det nye bevillingssystem indeholder ydermere fire andre elementer: aktivitetsmidler, herunder resultattilskud, færdiggørelsesbonusser samt beskæftigelsestaxameter. 

Aktivitetsmidlerne udregnes på antal STÅ og udgør en for stor del i bevillingssystemet (75%). Det må aldrig være sådan, at økonomisk pressede studier lader studerende bestå eksaminer for at få penge. Derfor går vi i PLS ind for, at denne del af systemet mindskes. 

Resultattilskuddet udgør 10% af aktivitetsmidlerne og udgøres af beskæftigelses- og færdiggørelsesbonusser. I PLS er vi imod resultattilskuddet, da vi mener, at uddannelsesprocessen er vigtigere, end hvor hurtigt det gøres. 

Beskæftigelse efter endt uddannelse må ikke blive et kvalitetsparameter, da det vil give uddannelsesstederne incitament til at undervise i stof, som giver mening for arbejdsgiverne på kort sigt, i stedet for faget på langt sigt. Det skal ikke være aftagerne der alene styrer indholdet på uddannelsen. Det skal være de stærke faglige miljøer, de studerende, fagforeningerne og aftagerne, der i samarbejde skal sammensætte den bedst mulige uddannelse. 

Bevillingssystemet fra 2017 indeholder et udligningsprincip, hvor nogle uddannelser får penge fra andre. Pædagoguddannelsen er en af de uddannelser, der har modtaget flest midler. Dette klinger dog hult, da midlerne for det første kommer fra andre pressede uddannelser, og for det andet stadig er ramt af regeringens grønthøsterbesparelser (2%)

De seneste ti år er markedsføringen af professionshøjskolerne eksploderet på trods af skrantende økonomi. I PLS er vi imod denne form for konkurrence om potentielle studerende, da midlerne går direkte fra de indskrevne studerende til de potentielt kommende studerende. 

Bevillingssystemet fra 2017 indeholder en kvalitetspulje, som udgøres af de midler, som professionshøjskolerne taber på deres grundtilskud. Denne pose penge skal professionshøjskolerne kæmpe om at få på arbitrære kvalitetsmål. I PLS er vi imod konkurrence mellem professionshøjskolerne, da det vil medføre øget pres til at prioritere stordrift frem for nærvær