Kvalitet i praktik og vejledning

Praktikken udgør en central del af pædagoguddannelsen og fungerer som broen mellem teoretisk viden og praktisk erfaring. For os er praktikken afgørende, fordi den giver mulighed for at omsætte teori til praksis, udvikle professionelle færdigheder og opnå en dybere forståelse af vores kommende rolle som pædagoger. Kvalitet i praktik er derfor altid afgørende for os.

Styrke studiedagene for studerende på pædagoguddannelsen - så teori og praksis bindes endnu bedre sammen

Den lønnede praktikperiode er fordelt på to gange et halvt år, inklusiv i alt tyve studiedage, fordelt med ti i hver praktik. 

Vi mener i PLS, at etikken skal være et gennemgående tema på studiedagene, fordi dét at være pædagog er at være udøvende etiker. Den pædagogiske dømmekraft er bygget omkring evnen til at foretage etiske valg og have en handlekompetence i en pædagogisk og etisk kompleks kontekst. Derfor bør de etiske dilemmaer i praksis og den oplevede hverdag i praktikken fylde i højere grad, end statisk formulerede læringsmål på studiedagene.

For at det kan lade sig gøre, må den, der underviser på studiedagene, have kendskab til pædagogisk praksis. 

Det er vigtigt, at praktikpladsinstitutioner ikke blot ser sig selv som arbejdsplads for os pædagogstuderende, men ligeledes har en identitet som uddannelsesinstitution. Derfor mener vi også, at praktikvejledere og pædagoger med fordel kan involveres i studiedagene. Enten som led i et refleksionsforløb, som eksperter fra praksis eller som introducerende til anvendte metoder i praksis som supervision, observationsmetoder eller specifikke pædagogiske metoder. Derudover ser vi det som en fordel, at praktikvejlederne indtænkes i studiedagene for at give inspiration til projekter i egne institutioner eller generelt, herunder hvordan man som pædagogstuderende på bedst mulig vis kan inddrage sine kollegaer på arbejdspladsen. Et fælles vidensgrundlag med vejlederen bør ligeledes sikres, ved at vejleder og den studerende begge investerer i studiedagene. 

Vi mener i PLS, at autonomien til at definere pædagogisk praksis bør ligge hos pædagogerne, og at det derfor også er pædagogerne, der bedst kan diskutere og vurdere pædagogisk praksis sammen med den pædagogstuderende. Vi mener i PLS, at der bør diskuteres Best Practice på studiedagene. Det kunne eksempelvis være ved at gøre det muligt for os at se andre pædagogstuderende og praktikinstitutioner, end vores eget arbejde med samme læringsmål. Konkret mener vi, at det kan bidrage til den enkeltes refleksioner og praksiskompetence at besøge hinandens praktiksteder. 

Fordeling af praktikpladser, som den er i dag, er ikke optimal. Praktiksteder der ikke formår at yde den nødvendige støtte og vejledning igennem praktikken, og skabe et fyldestgørende læringsmiljø – skal ikke kunne fortsætte med at være praktiksted. Derfor bør der tages et opgør med den måde praktiksteder fordeles og godkendes på i dag.

I PLS mener vi ikke, at det bør være eksamen i slutningen af praktikken eller løsningen af selve praktikopgaven, der skal have fokus på studiedagene. Derfor er det uddannelsesstedernes ansvar at give undervisere og praktikere gode forudsætninger for at skabe et sikkert og udviklende rum for os pædagogstuderende, hvor der tages udgangspunkt i vores hverdag. Dette kunne eksempelvis være ved, at vi forberedte praksisfortællinger - som blev udgangspunktet for teoretisk og metodisk arbejde. Derudover kræver en god studiedag, at undervisere har forberedelsestid, kendskab til holdet, samt tid til hver enkelt studerende. 

Vi mener i PLS, at det er uhensigtsmæssigt, at vi som pædagogstuderende selv skal betale for vores studiedage. Vi mener, at det bryder med princippet om gratis uddannelse i Danmark, når vi må arbejde flere timer i vores praktikker for at spare afspadseringstimer op til at deltage på vores uddannelse, til de i alt 20 studiedage. Vi mener, at det er mere end retfærdigt, at studiedagene bliver betalte fridage sikret i overenskomsten for pædagogstuderende. 

Det er under al kritik, at vi selv skal betale for at kunne deltage på studiedage, når vi samtidig ofte bliver mødt med, at der kun er planlagt undervisning i ganske få timer. Derfor mener vi, at vi som studerende som et absolut minimum skal have undervisning i det antal timer, vi har sparet op til.

Behovet for uddannede praktikvejledere til Pædagoguddannelsen

Pædagoguddannelsen er fundamentet for at sikre kompetente pædagoger, der kan bidrage til børns trivsel, læring og udvikling. En central del af uddannelsen er praktikperioderne, hvor vejledning og støtte fra erfarne praktikvejledere er afgørende. Desværre er der i dag en markant mangel på uddannede praktikvejledere, hvilket har alvorlige konsekvenser for de studerendes læringsforløb, arbejdsmiljøet og rekrutteringen til pædagogfaget. For at sikre en kvalitetsfuld uddannelse og en stærk faglig fremtid, bør der afsættes de nødvendige midler — ca. 110 millioner kroner — til uddannelse og ansættelse af flere praktikvejledere.

Hvorfor er uddannede praktikvejledere nødvendige?

Uddannede praktikvejledere har de nødvendige faglige kompetencer, pædagogiske indsigt og erfaring til at vejlede de studerende optimalt. De kan identificere og støtte de studerendes udviklingsbehov, sikre en lærerig praktikoplevelse, og bidrage til et positivt arbejdsmiljø. Uden disse uddannede vejledere risikerer vi, at de studerende ikke får den nødvendige sparring, hvilket kan føre til utilstrækkelig læring, usikkerhed og lavere motivation.

1. Øget belastning og sårbare steder
Vores henvendelser på medlemstelefonen viser, at steder uden uddannede praktikvejledere ofte er de steder, hvor der er størst behov for hjælp. Her oplever de studerende og medarbejdere, at de står alene med udfordringer, hvilket kan føre til frustration, stress og dårligt arbejdsmiljø. Dette kan i værste fald medføre, at praktiksteder undgår at tage imod studerende eller giver dem en dårlig oplevelse.

2. Dårlige fortællinger og manglende kvalitet 
De studerende rapporterer ofte om utilstrækkelig vejledning, hvilket påvirker deres læringsudbytte og motivation. Dårlige praktikoplevelser kan skabe negative fortællinger om faget, hvilket påvirker tiltrækningen til pædagoguddannelsen og rekrutteringen af fremtidige pædagoger.

3. Langsigtede konsekvenser for faget
Uden tilstrækkelig vejledning risikerer vi, at færre unge vælger pædagoguddannelsen, og at kvaliteten af vores kommende pædagoger svækkes. Det kan igen påvirke børns, unges og voksnes trivsel og udvikling negativt, hvilket er uacceptabelt.

Hvad skal der gøres?
Der skal afsættes midler til at uddanne og ansætte flere praktikvejledere. Det kræver en investering på ca. 110 millioner kroner, som skal findes gennem politiske prioriteringer, omfordeling af midler eller øget fokus på pædagoguddannelsen i den nationale uddannelsespolitiske dagsorden.

• Politisk opmærksomhed og pres: Vi skal engagere politikere, pædagogiske organisationer og uddannelsesinstitutioner i en fælles indsats for at sikre finansiering.
• Faglig forankring: Vi skal argumentere for, at investering i praktikvejledere er en investering i kvalitet, rekruttering og fremtidens pædagogfag.
• Kampagner og synlighed: Vi skal skabe opmærksomhed omkring konsekvenserne af manglen på vejledere gennem historier fra de studerende, medlemmer og praktiksteder.

Opsummering 
Uden uddannede praktikvejledere risikerer vi en forringelse af pædagoguddannelsen, dårligere arbejdsmiljøer og en svækkelse af rekrutteringen til faget. Det er en investering, der er nødvendig for at sikre kvaliteten af vores pædagogiske uddannelse, og dermed for fremtidens børns, unges og voksnes trivsel og udvikling. Vi opfordrer derfor til, at de nødvendige midler på 110 millioner kroner findes nu — for at sikre en stærk, professionel og attraktiv pædagogfaglighed i Danmark.