Til kamp for SU'en

I dag er SU’en en af de væsentligste velfærdsydelser, der skaber et uddannelsessystem med lige adgang til uddannelse for alle - uanset opvækst og social baggrund. SU’en er definerende for den danske uddannelsesmodel, som vi kender den. Det høje uddannelsesniveau i hele den danske befolkning skyldes blandt andet de muligheder, SU’en har givet arbejderklassens børn. Med andre ord er SU’en en afgørende faktor for social mobilitet. 

I PLS mener vi at SU’en ikke alene skal opretholdes, den skal også følge inflationen. De stigende priser vi i år 2022 oplever, er en stor økonomisk byrde for mange studerende. De studerende skal kunne være studerende på trods af stigende priser uden at skulle arbejde mere og derfor ikke kunne passe et fuldtidsstudie på grund af usikker økonomi. 

I PLS ønsker vi et uddannelsessystem, der tilgodeser de mange, og ikke en smal elite i befolkningen. Det står derfor også klart, at vi må kæmpe for SU-stipendiet. Ikke alene at beholde SU’en, men også sikre at kommende studerende kan vælge uddannelse ud fra egen motivation og faglige interesseområder og ikke ud fra økonomiske pejlemærker. 

I PLS mener vi, at når de studerende oplever at have økonomisk stabilitet, så bliver de bedre studerende. Økonomisk sikkerhed under uddannelse styrker fordybelsen for den enkelte og højner fagligheden i samfundet. SU’en har i de seneste år været under pres. På trods af, at langt de fleste danskere i meningsmålinger er direkte imod at skære i SU’en, er de politiske angreb blevet oftere og grovere. Stipendiet har været udsat for adskillige spareøvelser og er blevet brugt som et politisk redskab til at kontrollere og styre de danske studerendes adfærd. Begge dele har resulteret i, at vi har et uddannelsessystem uden den samme fleksibilitet som tidligere. SU-stipendiet skal hverken bruges til at presse de studerende hurtigst muligt ind på en uddannelse eller hurtigst muligt igennem den uddannelse, de tager. Det skal ikke være frygten for at miste levegrundlaget, der bliver definerende for studievalget. 

Alt for mange studerende oplever i dag, at de ikke har en økonomi, der kan dække deres faste udgifter. Derfor må mange studerende enten optage dyre lån eller påtage sig erhvervsarbejde i et sådant omfang, at det går ud over deres studie. Vi mener i PLS, at uddannelsesstøtten skal være høj nok til, at det er muligt for de studerende at fokusere på studiet. SU-stipendiet skal gøre det muligt at studere fuld tid uden erhvervsarbejde ved siden af sit studie. Vi går derfor i PLS ind for en højere SU, end den der omdeles i dag. 

Hele SU-systemet skal være fleksibelt nok til, at det aldrig bliver den enkeltes økonomiske forhold, der bliver afgørende for individets uddannelsesvalg. Det øgede pres på de studerende, til både at opretholde et erhvervsarbejde og studere fuld tid, får først og fremmest konsekvenser for de studerende, der har det sværest på studiet og i livet. SU’en skal kunne muliggøre det at være fuldtidsstuderende og derved give studerende den tid, det kræver at fordybe sig og blive kompetente på eget felt. Vi kan ikke tillade, at den nuværende og næste generation af studerende alle kommer ud af uddannelsessystemet med tårnhøj gæld. Gældsætning er ikke en langsigtet løsning på de i høj grad forværrede levevilkår, som studerende oplever i vores krakelerende velfærdssamfund. 

Fribeløbet, som vi kender til det i dag, fungerer som en retningslinje for virksomheder, der udbyder stillinger og er derfor indirekte regulerende for timetallet i den enkelte studenterstilling. Fribeløbet kan derfor være med til at sikre, at timetallet ikke bliver så højt, at det går ud over uddannelsen. Derfor bør fribeløbet fastsættes ved en størrelse der sikrer, at alle stillinger, der er supplerende for studiet, har et omfang, der muliggør fuldtidsstudie. 

Ved et mindre omfang i stillingerne sikres det ligeledes, at vi som studerende ikke mister muligheden for at opretholde et studiejob på grund af for store tidsmæssige krav. Alligevel er vi i PLS opmærksomme på, at også fribeløbet er adfærdsregulerende og af den grund forholder vi os ikke alene positivt til det. studerende ikke mister muligheden for at opretholde et studiejob på grund af for store tidsmæssige krav. Alligevel er vi i PLS opmærksomme på, at også fribeløbet er adfærdsregulerende og af den grund forholder vi os ikke alene positivt til det. Vi mener at det er dybt problematisk at det er fribeløbet der hæves når inflationen stiger og ikke SU’en. Det gør at de studerende presses til at arbejde mere, og derved får sværere ved at passe deres studier, fordi deres økonomi ikke kan hænge sammen med de nuværende SU-satser. 

For pædagogstuderende er det et faktum, at SU-stipendiet er forudbetalt og den løn, man modtager fra et lønarbejde som oftest er bagudbetalt, er et kæmpestort problem. Det betyder, at pædagogstuderende der veksler mellem praktik i ansættelsesvilkår og undervisning på deres uddannelse, oplever ikke at have råd til at leve i de måneder, fordi de ikke har en reel indtægt i starten af måneden. Derfor er PLS af den holdning, at der bør tilføjes 3 ekstra SU-klip til pædagoguddannelsen, som skal have til formål netop at dække overgangen fra studie til lønnet praktik, samt den første måned efter vi studerende dimitterer. 

Mange pædagogstuderende vælger at fortsætte studierne, efter de har færdiggjort deres professionsbachelor som pædagog. Når pædagoger læser videre på universitet, så mener vi i PLS, at de bør modtage SU. Vi frygter, at magthaverne vil skære SU’en væk på kandidatuddannelserne. Også her er vi i PLS klar til at gå til kamp for SU’en. 

Vi er i PLS af den holdning, at man som studerende bør være dækket af SU-stipendiet, så længe man går på en uddannelse. Derfor mener vi også, at de pædagogstuderende bør modtage SU, både når de studerer og når de er i praktik. Derudover bør de studerende have muligheden for at tage SU-lån og modtage de SU-tillæg, som de allerede er berettiget til, med når de er i praktik. Ligeledes bør de pædagogstuderende modtage seks ekstra SU-klip, da uddannelsen er seks måneder længere, end andre bacheloruddannelser. 

Et fleksibelt SU-system er vigtigt for, at de studerende, der har særlige behov pga. eksempelvis psykisk og fysisk funktionsvariation har muligheden for at gennemføre en uddannelse på lige vilkår med andre. Denne gruppe af studerende skal sikres den økonomiske sikkerhed og adgang til de socialpædagogiske tilbud, de har brug for. 

Ved at forringe SU’en, graver politikerne en social massegrav. Et godt uddannelsessystem er ikke alene en nødvendighed for et stabilt samfund, men også for en stabil fremtid.