Mangel på pædagoger i fremtiden
I fremtiden kommer vi til at mangle pædagoger i Danmark. Det forudser både BUPL og SL. Det er et problem for det danske samfund, fordi pædagoger løser nogle af velfærdsstatens vigtigste opgaver: Vi arbejder med mennesker, der befinder sig i udsatte positioner, og vi er omsorgspersoner for både børn og voksne i situationer, hvor de er udsatte og sårbare. Vi arbejder målrettet med børn, i de perioder i livet hvor de udvikler sig mest, og vi skaber mening for de mennesker der ikke udvikler sig.
Hvis vi kommer til at mangle kompetent pædagogisk personale i vores dag- og døgninstitutioner, vil det derfor få store konsekvenser for vores samfund; den pædagogiske faglighed vil styrtdykke og fagets stemme vil blive svækket.
Vi ved fra vores nordiske kollegaer og medstuderende, at mangel på professionsuddannede ikke er et isoleret dansk problem, men at det samme opleves i eksempelvis Sverige; Lärarbristen. Derfor bør vi lære af deres erfaringer. Grunden til manglen på lærere og pædagoger i Sverige forklares ved, at der er ankommet mange nye flygtningebørn, og at flere lærere og pædagoger går på pension eller forlader deres job i utide. Derudover forventes der at blive født flere børn i Sverige, ligesom BUPL forudsiger et stigende børnetal i Danmark.
“Problemet er ikke de nyankommne flygtningebørn. Problemet er, at lærerjobbet ikke er attraktivt nok, og at for få vælger at blive i jobbet og arbejde som lærer,” siger Johanna Jaara Åstrand, formand for Lärarförbundet til lærernes fagblad. Og netop de gode arbejdsvilkår ser vi i PLS som en klar forudsætning for, at et fag bliver attraktivt og anerkendes som værdifuldt. Beviset for at det arbejde pædagoger udfører har værdi, ses nemlig blandt andet i, at faget aflønnes i balance med arbejdets betydning.
En række tiltag på pædagoguddannelsen og på det pædagogiske arbejdsmarked er derfor nødvendige, hvis vi skal undgå at mangle uddannede pædagoger i Danmark i fremtiden. Hvis problemet skal løses, er der en række faktorer, vi skal se på, for at flere ønsker at blive pædagoger, har adgang til at blive pædagoger og ønsker at forblive pædagoger.
Det betyder konkret, at vi skal se på dimensioneringen på pædagoguddannelsen, frafaldet på pædagoguddannelsen samt arbejds- og studievilkårene.
Det kan give mening at øge dimensioneringen på pædagoguddannelsen, for at sikre flere uddannede pædagoger i fremtiden.
I PLS mener vi dog, at hvis dimensioneringen på pædagoguddannelsen øges, må det ikke blive på bekostning af den faglige kvalitet på uddannelsen.
Der skal være tid til relationsdannelse mellem undervisere og studerende, tilstrækkeligt timetal og gode studie- og fagmiljøer og vilkår. Det er derfor vigtigt, at der tages højde for, hvor det giver mening at øge dimensioneringen - ikke alene ift. antallet af ansøgere på de enkelte uddannelsessteder, men i særdeleshed baseret på, hvordan det enkelte uddannelsessted vurderer egen kapacitet. Det bør være de enkelte uddannelser og fagmiljøers eget valg, hvor mange studerende de kan tage imod.
Dimensionering skal ske på baggrund af langsigtede vurderinger af, hvad vi som samfund har behov for af kompetencer frem for konkrete arbejdsløshedstal eller erhvervslivets behov. Vi mener, at uddannelse skal være for det enkelte menneskes skyld og have en værdi i sig selv. Fordi uddannelse ikke kan ses som en statisk handling, men derimod er en kontinuerlig bevægelse gennem hele livet, bør dimensioneringen ikke baseres på NPM-modeller, målstyring eller kortsigtede gætterier om fremtiden.
Det er oplagt, at hvis frafaldet på pædagoguddannelsen falder, så bliver der uddannet flere pædagoger i fremtiden. Der kan være mange grunde til, at frafaldet på pædagoguddannelsen er så relativt højt, som det er i dag. I PLS ser vi Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse om det første år på pædagoguddannelsen som yderst relevant. Vi mener nemlig, at en styrket indsats på uddannelsens første år er altafgørende for dannelse af professionsidentitet og følelsen af at høre til - og dermed for fastholdelsen af pædagogstuderende på uddannelsen.
Uddannelseskvaliteten og -intensiteten er en af de vigtigste faktorer for, at vi som pædagogstuderende kan opretholde motivationen for at tage en uddannelse. Derfor mener vi også i PLS, at det er vigtigt, at der tilrettelægges undervisning, som er mere alsidig på første år med temaer, som er relevante for alle pædagogiske arbejdsområder. Det er vigtigt, at de studerende kan identificere sig med det brede pædagogiske fag, og at undervisningen ikke allerede fra starten er en forberedelse til specialiseringsvalget.
Undervisningen skal bære præg af, at der er ordentlige arbejdsvilkår for underviserne på pædagoguddannelsen, med ordentlige vilkår til at forberede sig og være til stede og nærværende i deres undervisningspraksis. Herigennem bliver det også muligt at understøtte forpligtende fællesskaber mellem undervisning, gruppearbejde og projektarbejde, som vi anser for nødvendigt i PLS.
I PLS mener vi også, at en af de væsentligste grunde til frafald på pædagoguddannelsen er de lønnede praktikker, hvor studerende ikke har plads til at være studerende og trykkes så hårdt økonomisk, at de til sidst må forlade uddannelsen for at forsørge sig selv og familien.
Studiemiljøet er ligeledes afgørende for, at pædagogstuderende bliver dygtige pædagoger. Det er de studerendes primære lærings- og arbejdsmiljø og må derfor have den fornødne opmærksomhed. Et godt studiemiljø sigter mod at sikre de studerendes fysiske og psykiske trivsel, såvel som de studerendes sikkerhed. Derudover bidrager studiemiljøet til, at pædagogstuderende ikke falder fra i løbet af uddannelsen. For at fastholde de studerendes motivation er det essentielt, at de studerende har gode muligheder for at lære, fordybe sig, tænke kritisk og udfordre eksisterende viden. Vi mener, at det er essentielt, at studerende har direkte indflydelse på deres studiemiljø, fordi de rigtige eksperter er dem, som bruger det på daglig basis. Det vil bidrage til et godt studiemiljø, som sikrer, at ingen studerende bliver diskrimineret baseret på alder, religiøse- eller politiske overbevisninger, etnicitet, seksuel orientering, funktionsvariationer eller køn.
Det kræver bedre og mere retfærdig finansiering og øremærkede midler til forbedring af studiemiljøet.
De pædagogiske forbund og KL har også et ansvar for, at de pædagogstuderende fastholdes på uddannelsen. De skal tage politisk ansvar for deres institutioner og deres ledere, sådan at praktikpladserne bliver til uddannelsesinstitutioner og ikke alene arbejdspladser.
Vi mener i PLS, at alle praktikvejledere i institutionerne gennem overenskomsten sikres ret til en praktikvejlederuddannelse, så de pædagogstuderende modtager en vejledning af høj kvalitet, når de er i praktik. Vi mener i PLS, at en lokal tilstedeværelse af de studerendes fagforening og studenterorganisation er tryghedsskabende for den enkelte pædagogstuderende og givtigt for det generelle studiemiljø. Derfor mener vi, at professionshøjskolernes ledelse bør anerkende, understøtte og give PLS indflydelse på pædagoguddannelserne ved at skrive PLS ind i studieordningerne på lige fod med DSR.