Til kamp for æstetikken

Vi mennesker er ikke ens, og det skal vi heller ikke være. Vi skal udfolde vores kreativitet, og hér spiller æstetisk læring en central rolle. Det er her, vi udvikler os som mennesker, lærer ting om livet og hinanden, lærer at eksperimentere, flytte grænser og få succesoplevelser, lærer at grine og have det sjovt og skabe stærke positive sunde relationer. Det er med andre ord en del af dannelsesprocessen. 

Her spiller pædagogikken en enorm central rolle, for det at udøve pædagogik er en etisk handling som kræver en refleksion over dannelsesperspektiv. Dannelsesprocessen varer hele livet, og grundstenen lægges i barndommen. Som kommende pædagoger skal vi kunne reflektere over, hvad samfundet er for en størrelse og hvad mennesker har brug for, for at styrke deres dannelsesrejse. En rejse som får altoverskyggende betydning for et menneske og dets evne til at agere i det samfund, det er en del af. 

Netop derfor skal vi som kommende pædagoger have plads til at fordybe os i processen, og stille de kritiske spørgsmål som får os til at reflektere. Vi har brug for de æstetiske fag på pædagoguddannelsen. Vi skal uddannes til at arbejde med mennesker og relationerne imellem dem, men i praksis oplever vi en hverdag på en uddannelse, der er hårdt fokuseret omkring kompetencemål. Det skal stoppes! 

Uddannelsen til pædagog har efterhånden mistet den æstetiske tilgang til læring, hvor man lærer gennem sanser, følelser og oplevelser. Fokus er flyttet fra ‘rejsen’ til ‘målet’, fra ‘processen’ til ‘eksamen’. Med det resultat, at vi mister den kritiske refleksion over egen dannelse. Hvis vi ikke bliver uddannet til at gøre det selv, hvordan skal vi så kunne gøre det med andre? Vi ønsker os en pædagoguddannelse, der bliver anerkendt for den vigtige opgave det er at danne andre mennesker. Anerkendt for den vigtige opgave det er at give mennesker der ikke kan selv, et værdigt liv. 

Derfor, kammerater, skal vi til kamp for æstetikken!