Leg, fantasi og børnefællesskaber

Leg, fantasi og stærke børnefællesskaber

Ph.d.-stipendiat, forfatter og tidligere underviser på pædagoguddannelsen Niels Falk Hansen, retter et nysgerrigt blik mod legens skiftende former, farver og funktioner i det tidlige børneliv med afsæt i klassiske og nyere legeteorier

Kurset sætter fokus på legens vitale betydning i børns liv med hinanden og pædagogens vigtige rolle som kreativ inspirator og sparringspartner for børnene i legen. 

Vi retter et nysgerrigt blik mod legens skiftende former, farver og funktioner i det tidlige børneliv med afsæt i klassiske og nyere legeteorier, og går på opdagelse i den eksisterende viden og forskning om, hvordan vi som pædagoger kan understøtte børns leg på frugtbare måder. 

Vi inddrager en lang række illustrative praksiseksempler, filmklip og diskussioner, og bringer deltagernes egne pædagogiske erfaringer og spørgsmål i spil i arbejdet med dagens to centrale spørgsmål: 

  • Hvordan skaber vi et legemiljø, hvor alle børn får erfaringer som værdifulde deltagere, og oplever glædesfyldt fordybelse i kreative fantasilege?
  • Hvad ved vi fra forskningen, og hvilke tilgange og metoder findes der ude i den pædagogiske praksis?

Tilmeld dig kurset "Leg, fantasi og stærke børnefællesskaber"

Kurset afholdes den 18. og 19. maj på Pædagoguddannelsen i Jelling, Stationsvej 4, 7300 Jelling.

Du skal være medlem af PLS for at deltage - Kursusweekenden er gratis for alle medlemmer. Overnatning foregår i sovesale, så husk liggeunderlag og sovepose. 

PLS dækker dine transportomkostninger, og sørger for mad i løbet af weekenden. Husk kontanter til drikkevarer. 

Tilmeld dig kurset her